Satte et fodspor i livet

Du er ude at gå i sneen, og kigger ned i jorden, og lægger mærke til at du sætter spor efter dig og stopper op. Kigger rundt på omgivelserne, og kommer til at tænke på at man sætter spor forskellige steder i livet. Tænker på dengang men fx gik på efterskole, der skrev man lige sit navn i sengen, eller hvor man fx hjalp med at bygge et træ hus, det er spor af en selv. Spor om hvor du har været, spor om hvad du kan. Men samtid så er der også andre der har sat spor i dig, venner du har været meget sammen med, familie du ser tit, de har været med til at gøre dig til den person som du er. Alt dette lyder jo godt, men hvis nu du har været blevet udsat for et overfald, eller grov mobberi, så har du nogle forholds regler, som du følger, som fx at du ikke går udenfor en dør uden nogle venner. Du vil måske lukke dig inde, og blive en set som en fucking taber, fordi du er bange for at snakke med andre.
Mens du går og tænker på alt dette, bliver du simpelhen træt af de skide idioter, som er med til at ødelægge andre folks liv. Det kan da ikke være rigtigt. Men hvem gøre noget ved det? Når man ser sådan noget, er det da nemmere bare at følge med. Vi TØR ikke at gøre noget ved det. Er vi ved at blive en flok svage mennesker? Men så er det jo godt, at det ikke alle der bare følger med, men prøver at hjælpe. Ham der hjælper en ven i nød, har måske hjulpet med at slette lidt af det dårlige spor der var ved at komme. Han sætter samtidig et rigtig godt spor, som vil blive husket, et spor der gør at man tør at komme ud og få venner. Man bliver ikke en social taber, men lukker sig op og får venner, og et værdigt liv.
På din gå-tur begynder du at blive glad igen, du nyder at vide der er nogle der vil hjælpe hinanden. Det er sådan vi skal være overfor hinanden, nemlig hjælpsomme. På denne måde bliver vi et stærkt samfund!
Men hvordan er du selv??? Sætter du dårlige spor i andre folks liv? eller hjælper du en person i nød? skal det være en du kender, eller vil du gerne hjælpe folk i nød uden at vide hvem de er?? disse spørgsmål sætter du dig selv mens du går hjem fra din gå-tur.

Problemet med at tåge er

Jeg tåger hele tiden, eller hvert fald rigtig meget, og det er nu skøn nok, men når man så bare står der og nogle snakker til en, eller beder en om at gøre noget, så har man ikke hørt noget, og nogle folk bliver bare sure på en. Men når man bare står der og er helt væk, så er det bare ligesom at man slapper helt af, og man slipper for at høre på andre der brokker sig, eller skaver sig over det mest latterlige. At tåge kan bruges i skolen, man sover nærmest bare med åbne øjne, men det store problem kommer så når ens lære, så forklare noget, så høre man ikke efter, og hvis det nu var noget vigtigt man skulle høre, så er man helt væk.
Man tåger ikke med vilje, det er bare noget der sker, især når man er i skole, eller tit når nogle af de piger der aldrig tier bliver ved med at snakke, så gider man ikke lytte efter mere, og så tænker man lige på noget andet, og så man bare helt væk.